Pactio · Ansættelse

Funktionærloven: hvem er omfattet, og hvad giver den ret til (2026)

Funktionærloven afgør, hvilke opsigelsesvarsler, hvilken løn under sygdom og hvilke godtgørelser en stor del af dine medarbejdere har krav på. Om en medarbejder er funktionær, bestemmes af arbejdets art og timetal, ikke af titlen. Her får du reglerne i tabeller og et beslutningstræ, du kan bruge, når du ansætter.

Opdateret · 8 min. læsning · Pactio-redaktionen

Kort fortalt

  • Funktionær er den, hvis arbejde overvejende er handels- og kontorarbejde, teknisk eller klinisk bistand eller ledelse af andre, i mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen (§ 1).
  • Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel stiger fra 1 til 6 måneder med ancienniteten; medarbejderens er 1 måned. Prøvetid er højst 3 måneder med 14 dages varsel.
  • Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom. 120-dages-reglen giver kortere varsel, men kun hvis den er aftalt skriftligt.
  • Efter 12 og 17 års ansættelse udløser opsigelse en fratrædelsesgodtgørelse på 1 eller 3 måneders løn. Efter 1 år kan usaglig opsigelse koste en godtgørelse.
  • Loven kan ikke fraviges til ulempe for funktionæren, men I kan aftale bedre vilkår, fx funktionærlignende vilkår for andre grupper.

Kort svar: Din medarbejder er som udgangspunkt funktionær, hvis arbejdet overvejende består i handels- og kontorarbejde, teknisk eller klinisk bistand eller ledelse af andres arbejde, og medarbejderen arbejder mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen for dig. Så gælder funktionærloven automatisk med faste opsigelsesvarsler, fuld løn under sygdom og en række godtgørelser, uanset hvad der står i kontrakten.

Loven hedder formelt lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Den første funktionærlov er fra 1938, og loven er ændret mange gange siden. Den er kort, men den er ufravigelig til ulempe for medarbejderen, og de fleste dyre fejl i ansættelsesforhold handler om, at en leder ikke vidste, at medarbejderen var funktionær. Derfor starter vi der.

Hvem er omfattet af funktionærloven?

Lovens § 1 stiller tre betingelser, som alle skal være opfyldt. Medarbejderen skal udføre funktionærarbejde, være beskæftiget mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen hos den samme arbejdsgiver, og være i en tjenestestilling, altså underlagt arbejdsgiverens instruktioner. Funktionærarbejde er efter loven:

  • Handels- og kontorarbejde: køb og salg, kontorarbejde og lagerekspedition, der kan sidestilles hermed. Det dækker fx sælgere, bogholdere, kundeservice, administration og butiksansatte.
  • Teknisk eller klinisk bistand af ikke-håndværks- eller fabriksmæssig art, fx ingeniører, laboranter, tandplejere, sygeplejersker, it-udviklere og grafiske designere.
  • Ledelse eller tilsyn med andres arbejde, når det udgør hele eller den væsentligste del af jobbet, fx en produktionsleder eller en butikschef.
  • Blandet arbejde, hvor de nævnte typer udgør den overvejende del.

Uden for loven falder typisk håndværks- og fabriksarbejde, fx tømrere, chauffører, rengøringsassistenter, kokke og produktionsmedarbejdere, samt tjenestemænd og lærlinge på uddannelsesaftale. En administrerende direktør, der reelt leder selskabet, anses typisk heller ikke for funktionær. Titlen på kontrakten er uden betydning: en "konsulent", der reelt laver kontorarbejde 30 timer om ugen, er funktionær.

Funktionærlovens timegrænse på 8 timer skal ikke forveksles med ansættelsesbevislovens grænse på 3 timer. En medarbejder på 6 timer om ugen har krav på et ansættelsesbevis, men er ikke funktionær. Læs mere i guiden om ansættelsesbevis.

Opsigelsesvarsler efter funktionærloven

Arbejdsgiverens varsel afhænger af, hvor længe medarbejderen har været ansat, når ansættelsen ophører. Varslet løber altid til udgangen af en måned, og opsigelsen skal være meddelt skriftligt senest den sidste dag i måneden, før varslet begynder at løbe. Tabellen viser lovens skala. Da ancienniteten regnes frem til fratrædelsen, viser sidste kolonne, hvornår opsigelsen i praksis skal være afgivet for at udløse det pågældende varsel.

Ansættelsestid ved fratrædelseArbejdsgiverens varselGælder ved opsigelse afgivet
Under 6 måneder1 måned til udgangen af en månedInden for de første 5 måneder
6 måneder til 3 år3 månederEfter 5 måneder og inden 2 år og 9 måneder
3 til 6 år4 månederEfter 2 år og 9 måneder og inden 5 år og 8 måneder
6 til 9 år5 månederEfter 5 år og 8 måneder og inden 8 år og 7 måneder
Over 9 år6 månederEfter 8 år og 7 måneder
  • Medarbejderens varsel er 1 måned til udgangen af en måned uanset anciennitet. Et længere varsel kan aftales skriftligt, men kun hvis arbejdsgiverens varsel forlænges tilsvarende.
  • Prøvetid: højst 3 måneder med mindst 14 dages varsel fra arbejdsgiveren, hvis det er aftalt; arbejdsgiveren skal kunne bevise aftalen. Se guiden om prøvetid.
  • Midlertidigt arbejde: er det aftalt, at arbejdet er rent midlertidigt, og varer det højst 1 måned, gælder lovens varsel på 1 måned ikke (§ 2, stk. 4).
  • Ejerskifte: ancienniteten løber videre, når virksomheden skifter ejer.
  • Skriftlig begrundelse: funktionæren kan altid kræve en skriftlig begrundelse for opsigelsen (§ 2, stk. 7).
  • Jobsøgning: efter opsigelse skal funktionæren have nødvendig frihed med løn til at søge nyt arbejde (§ 16).

Regn varslet ud med opsigelsesvarsel-beregneren, og læs om skalaen i detaljer i guiden om opsigelsesvarsel.

Løn under sygdom og 120-dages-reglen

Sygdom er lovligt forfald, og funktionæren har ret til fuld løn under sygdom (§ 5). Du kan søge refusion af sygedagpenge efter sygedagpengelovens regler, men det ændrer ikke medarbejderens ret. Varer sygdommen mere end 14 dage, kan du kræve nærmere oplysninger om varigheden fra medarbejderens læge, uden udgift for medarbejderen.

120-dages-reglen (§ 5, stk. 2) giver mulighed for at opsige med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når funktionæren har fået løn under sygdom i sammenlagt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den kræver tre ting: reglen skal være aftalt skriftligt i den enkelte kontrakt, opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og medarbejderen skal stadig være syg, når opsigelsen afgives. Optællingen af de 120 dage har sine egne fælder (weekender, deltidssygemelding), så få hjælp til beregningen, før du opsiger.

Godtgørelser og fratrædelsesgodtgørelse

RegelBetingelseBeløb
Fratrædelsesgodtgørelse (§ 2 a)Arbejdsgiveren opsiger en funktionær med 12 eller 17 års uafbrudt ansættelse1 eller 3 måneders løn ved fratrædelsen
Godtgørelse for usaglig opsigelse (§ 2 b)Mindst 1 års uafbrudt ansættelse, og opsigelsen er ikke rimeligt begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forholdHøjst løn for halvdelen af opsigelsesvarslet; er funktionæren fyldt 30 år, op til 3 måneders løn; efter 10 års ansættelse op til 4 og efter 15 år op til 6 måneders løn
Erstatning ved uberettiget bortvisning (§ 3)Arbejdsgiveren afbryder ansættelsen uden ret til detVed varsel på højst 3 måneder: løn til det tidspunkt, hvor lovlig opsigelse kunne have haft virkning. Ved længere varsel: erstatning efter almindelige regler, dog mindst løn svarende til 3 måneders varsel
Medarbejderen udebliver eller forlader jobbet (§ 4)Uberettiget udeblivelse eller fratræden uden varselArbejdsgiveren har som udgangspunkt krav på mindst en halv måneds løn i erstatning

Godtgørelsen for usaglig opsigelse er den regel, der oftest overrasker. Den kræver, at du kan vise, at opsigelsen var rimeligt begrundet, fx i dokumenterede samarbejdsproblemer, advarsler eller en reel nedgang i arbejdsmængden. Læs mere i guiderne om advarsel og fratrædelsesgodtgørelse.

Andre rettigheder i funktionærloven

  • Graviditet og barsel (§ 7): Ret til halv løn fra barselsorlovens start (typisk 4 uger før forventet fødsel) til 14 uger efter fødslen, og fuld løn ved graviditetsbetinget uarbejdsdygtighed før orloven. Den gravide skal senest 3 måneder før forventet fødsel oplyse, hvornår orloven begynder. Mange overenskomster og kontrakter giver mere; se guiden om barsel.
  • Tantieme, gratiale og lignende bonus (§ 17 a): Fratræder funktionæren midt i et regnskabsår, har vedkommende krav på en forholdsmæssig andel af den ydelse, som ellers ville være udbetalt.
  • Dødsfald (§ 8): Efterlader funktionæren ægtefælle eller børn under 18, som vedkommende forsørgede, har de krav på 1, 2 eller 3 måneders løn efter 1, 2 eller 3 års ansættelse.
  • Hverv ved siden af (§ 15): Funktionæren må uden samtykke påtage sig hverv uden for tjenesten, når det kan ske uden ulempe for virksomheden. Ansættelsesbevisloven giver desuden en generel ret til bijob.
  • Udgifter (§ 9): Nødvendige rejse- og opholdsudgifter i arbejdet skal dækkes af arbejdsgiveren, som også skal yde passende forskud.
  • Tidsbegrænset ansættelse (§ 1, stk. 4): Loven gælder også tidsbegrænsede funktionærer, og fornyelse kræver objektive grunde efter lov om tidsbegrænset ansættelse.

Ufravigelig, men kan udvides: funktionærlignende vilkår

Efter § 21 kan loven ikke fraviges ved aftale til ulempe for funktionæren. En kontrakt, der giver en funktionær 14 dages varsel efter to års ansættelse, er derfor ugyldig på det punkt, og lovens 3 måneder gælder i stedet. Omvendt må I altid aftale bedre vilkår, og I må give medarbejdere, der ikke er funktionærer, funktionærlignende vilkår, fx løn under sygdom og funktionærlovens varsler. Skriv da præcist, hvilke dele af loven der skal gælde. En generel henvisning til "funktionærlignende ansættelse" giver ofte uenighed om, hvad der egentlig var aftalt.

Typiske fejl med funktionærloven

  1. Funktionærstatus vurderes ud fra titlen eller lønformen i stedet for arbejdets art og timetal.
  2. Deltidsansatte på 10-15 timer i butik eller kontor behandles som ikke-funktionærer.
  3. Opsigelsen afgives midt i måneden uden at regne med, at varslet først løber fra månedens udgang.
  4. 120-dages-reglen bruges uden at være aftalt skriftligt, eller opsigelsen kommer for sent efter dag 120.
  5. Kortere varsler i kontrakten, som er ugyldige, fordi loven ikke kan fraviges.
  6. Ingen dokumentation for saglighed, når medarbejderen har mere end 1 års anciennitet.
  7. Bonus (tantieme, gratiale og lignende) stoppes ved opsigelse, selv om medarbejderen har krav på en forholdsmæssig andel.

Tjekliste ved ansættelse af en funktionær

  • Funktionærstatus vurderet ud fra arbejdets art og timetal og skrevet i kontrakten
  • Opsigelsesvarsler henviser til funktionærlovens § 2 eller er aftalt bedre
  • Prøvetid på højst 3 måneder med 14 dages varsel, hvis I ønsker det
  • 120-dages-reglen skrevet ind, hvis I vil kunne bruge den
  • Løn under sygdom og barsel beskrevet, mindst på lovens niveau
  • Bonus- og provisionsvilkår beskriver, hvad der sker ved fratrædelse
  • Rutine for at dokumentere saglighed før opsigelse efter 1 års ansættelse

Sådan hjælper Pactio

I Pactios kontrakt-wizard tager du stilling til funktionærstatus, prøvetid og 120-dages-reglen, før kontrakten sendes til digital underskrift. Medarbejderjournalen samler anciennitet, fravær og samtaler, og sagsmappen samler dokumentationen, så den er på plads, hvis du en dag skal opsige. De gratis værktøjer opsigelsesvarsel og prøvetid regner fristerne ud for dig. Se funktioner til medarbejdere.

Regn opsigelsesvarslet ud på et minut

Indtast ansættelsesdato og opsigelsesdato, og se hvilket varsel funktionærloven kræver.

Ofte stillede spørgsmål

Er en medarbejder på 8 timer om ugen funktionær?

Nej. Loven kræver mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen hos den samme arbejdsgiver. Ved 8 timer præcis eller derunder gælder funktionærloven ikke, men medarbejderen har stadig krav på et ansættelsesbevis, hvis timetallet er over 3 om ugen.

Kan vi aftale, at en medarbejder ikke er funktionær?

Nej. Om loven gælder, afgøres af arbejdets art, timetallet og tjenesteforholdet, ikke af kontrakten. En aftale om at fravige loven til ulempe for medarbejderen er ugyldig. I kan derimod altid aftale bedre vilkår end loven.

Hvad er funktionærlignende ansættelse?

En aftale om, at en medarbejder, der ikke er funktionær efter loven, alligevel får nogle eller alle funktionærlovens rettigheder, typisk opsigelsesvarsler og løn under sygdom. Skriv præcist, hvilke regler der gælder, så der ikke opstår tvivl.

Gælder funktionærloven, hvis vi har overenskomst?

Ja. Overenskomsten kan give bedre vilkår, men ikke ringere end loven for funktionærer. Er I i tvivl om samspillet, fx om varsler eller prøvetid, så tjek både overenskomsten og loven, og lad det bedste vilkår gælde.

Skal jeg give en begrundelse, når jeg opsiger en funktionær?

Funktionæren kan altid kræve en skriftlig begrundelse. Efter 1 års ansættelse skal opsigelsen desuden være rimeligt begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forhold, ellers risikerer du en godtgørelse. Dokumentér grundene, før du opsiger.

Kilder

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning i en konkret sag. Tjek altid jeres overenskomst og de aktuelle regler, og søg rådgivning ved tvivl.

Læs også