Hviletid og arbejdstid: 11-timers-reglen, fridøgn og 48 timer (2026)

Kort svar: Arbejdstiden skal tilrettelægges, så hver medarbejder får mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer og et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn. Oven i det må ingen arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder. Reglerne om hviletid står i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn, som er udstedt i en ny udgave med virkning fra 1. juli 2026; 48-timers-reglen står i arbejdstidsloven.

Hviletidsreglerne gælder som hovedregel alle ansatte over 18 år, uanset om der er overenskomst eller ej; for unge under 18 gælder særlige regler. Denne guide gennemgår de tre regler, de lovlige fravigelser og de typiske faldgruber i vagtplaner. Har I ikke styr på dokumentationen endnu, så start med guiden til tidsregistrering.

11-timers-reglen: daglig hviletid

Reglen betyder, at der fra et hvilket som helst tidspunkt i arbejdstiden skal have været 11 sammenhængende timers hvile, når man regner 24 timer tilbage. Arbejdstilsynets metode er enkel: tegn en tidslinje, vælg et tidspunkt inden for arbejdstiden, gå 24 timer tilbage, og tjek at der ligger 11 timers uafbrudt hvile i den periode.

Daglig transport til og fra arbejde regnes som hviletid. Rejse til et andet arbejdssted end det sædvanlige er også hviletid, medmindre rejsetiden overstiger den normale; den ekstra tid tæller så som arbejdstid. Efter hjemkomst fra tjenesterejse til udlandet skal der gives 11 timers hvile regnet fra hjemkomsten, medmindre medarbejderen har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn.

Hvornår kan hviletiden nedsættes til 8 timer?

Bekendtgørelsen tillader, at hvileperioden nedsættes til mindst 8 timer i disse tilfælde:

• Holdskifte i virksomheder med flerholdsdrift (både ordinært og ekstraordinært holdskifte).
• Landbrugsarbejde i op til 30 dage om året.
• Virksomhedens årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, højst 14 gange i et kalenderår.
• Arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften.
• Mødevirksomhed og kulturelle arrangementer i forbindelse med dagarbejde, højst 20 gange om året og kun inden for bekendtgørelsens bilag (fx forældremøder for lærere).

Før I beslutter en nedsættelse ved statusopgørelse, udsalg, julehandel eller mødevirksomhed, skal tilrettelæggelsen drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis der ikke er en, med de ansatte. Resultatet er ikke bindende, men ifølge Arbejdstilsynets vejledning bør medarbejdernes ønsker så vidt muligt tilgodeses. Nedsat hvile skal altid kompenseres med tilsvarende hvile i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløste nedsættelsen.

Ugentligt fridøgn: 35 timers sammenhængende hvile

Inden for hver periode på 7 døgn skal medarbejderen have et fridøgn, og der må ikke være mere end 6 døgn mellem to fridøgn. Fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Da den daglige hvile er 11 timer, giver det normalt krav på 35 timers sammenhængende hvile hver uge. Fridøgnet skal så vidt muligt falde på en søndag og så vidt muligt samtidig for alle i virksomheden.

Fridøgnet kan omlægges, hvis arbejdet er omfattet af bekendtgørelsens bilag, ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, arbejde der er nødvendigt for at bevare værdier, rådighedstjeneste og landbrugsarbejde. Ved rådighedstjeneste og landbrug må der højst gå 12 døgn mellem to fridøgn. Det omlagte fridøgn skal så vidt muligt gives i sammenhæng med et andet fridøgn.

48-timers-reglen og andre regler om arbejdstid

Arbejdstidsloven sætter rammen for, hvor meget der må arbejdes. Den gælder for lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst med mindst samme beskyttelse.

Bemærk, at 48-timers-reglen er et gennemsnit. En uge på 55 timer er lovlig, hvis andre uger i 4-måneders-perioden er tilsvarende kortere. Lav en simpel beregning hver måned, så I fanger medarbejdere, der er på vej over grænsen. Vores tidsregistrerings-tjek giver dig et hurtigt overblik over, om jeres dokumentation kan bruges til det.

Undtagelser: hvem gælder reglerne ikke for?

Ifølge bekendtgørelsen og Arbejdstilsynets vejledninger gælder reglerne om daglig hvile og fridøgn ikke for:

• Arbejde, hvor arbejdstiden som følge af særlige træk ved arbejdet ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvor medarbejderen selv fastsætter den, når det gælder personer, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner (selvtilrettelæggere).
• Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning.
• Arbejde, der udelukkende udføres af medlemmer af arbejdsgiverens familie i husstanden.
• Døgnpleje i den ansattes hjem, hvor en person bor hos plejefamilien, når den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden.
• Arbejde, der kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Undtagelsen for selvtilrettelæggere fortolkes snævert. Arbejdstilsynet lægger EU-Kommissionens fortolkning til grund: den gælder kun, når arbejdstiden som helhed er fri, ikke når den kun delvist er det, og den kan ikke gælde en hel kategori af medarbejdere. Læs mere om, hvordan I vurderer og dokumenterer det, i guiden om tidsregistrering.

Force majeure, dispensation og aftaler

Reglerne om hviletid og fridøgn kan fraviges ved force majeure: naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder, der forstyrrer den regelmæssige drift. Fravigelsen må kun ske i nødvendigt omfang og skal dokumenteres skriftligt. Sygdom blandt medarbejderne er normalt ikke force majeure. Et pludseligt sygefravær giver altså ikke i sig selv ret til at lade en kollega arbejde videre uden hvile.

Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde give dispensation, hvis arbejdet efter sin art ikke kan udsættes eller særlige arbejdsformer gør det nødvendigt, og arbejdet falder inden for bekendtgørelsens bilag (fx døgninstitutioner, plejehjem, vagt- og overvågningsopgaver, forsyning og landbrug). Kan dispensation ikke nås i tide, kan der inden for bilagets områder ske fravigelse for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn uden forudgående tilladelse; ifølge Arbejdstilsynets vejledning skal fravigelsen snarest muligt meddeles skriftligt til Arbejdstilsynet. Derudover kan arbejdsmarkedets parter i overenskomster og aftaler fravige reglerne inden for bekendtgørelsens rammer. Er I dækket af en overenskomst, så tjek altid dens arbejdstidsregler først.

Tjek jeres vagtplan: tjekliste

Typiske fejl i praksis

1. Lukke-åbne-vagter med under 11 timers mellemrum, ofte i butik, restauration og pleje.
2. Frivilligt overarbejde regnes ikke med. Alt arbejde tæller i 48-timers-gennemsnittet, også det, medarbejderen selv har bedt om.
3. Sygdom bruges som force majeure. Det er som udgangspunkt ikke tilladt; planlæg med vikarer eller reservevagter i stedet.
4. Fridøgn glemmes i lange vagtstriber. Ti dage i træk er ulovligt uden omlægning efter bekendtgørelsens regler.
5. Ingen dokumentation. Uden tidsregistrering kan I hverken bevise, at reglerne er overholdt, eller opdage, når de ikke er.

Sådan hjælper Pactio

I Pactio HR planlægger du vagter i et uge-grid med skabeloner og publicerer planen med besked til medarbejderne. Fravær blokerer automatisk vagter, så du ikke kommer til at planlægge med en medarbejder, der er på ferie eller sygemeldt. Den lovpligtige tidsregistrering ligger samme sted, så dokumentationen af den daglige arbejdstid følger med. Se vagtplan og medarbejdere, eller tag det gratis tidsregistrerings-tjek.